|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Annonce:


Thanksgiving middag
Stuffing:

Ingredienser:

Smør
Hvidløg
Champignon
Løg
Selleri
Gulerod
Kartofler
Bacon i tern (stegt)
Tørt fuldkorns toast (kan tørres i ovnen ved lav varme)
Salt og peber
Salvie, oregano og paprika
Hønsebouillon (varm)

Forholdet mellem ingredienserne er alt efter smag og behag. Men konsistensen skal være fugtig og grødet, så stuffingen indefra kan afgive saft og kraft til kalkunen.

Kalkun:

Har du købt en frosen kalkun, er det vigtigt, at den når at tø helt op. Den bedste måde at gøre det på er i køleskabet, hvor det tager ca. tre dage.

Kalkunen tømmes for diverse indvolde og andet, skylles, og så skal der ’stuffes’.

Når kalkunen er fyldt med stuffing sættes den på en let-smurt bradepande, hvorefter kalkunen også bliver smurt med smør og drysses med salt og peber.
Stegetiden for en kalkun afhænger af størrelsen. Men en god tommelfingerregel er 50 minutter pr. kilo ved 160 grader. Den lave varme gør, at kalkunen ikke bliver så tør.

HUSK: Hver halve time skal du smøre kalkunen med koldt smør på så meget af overfladen, som du kan komme til. Det gør også, at kødet ikke bliver tørt.

Kartoffelmos:

Kartofler
Salt og peber
Smør
Mælk
Hvidløg

Kartoflerne renses, skæres ud og koges uden salt.
Når der mangler 5-10 minutter af kogningen kan det anbefales at smide et par fed hvidløg i vandet. Det giver lige lidt ekstra smag.
Når kartoflerne og hvidløg er møre moses det. Tilsæt herefter salt, peber, smør og mælk efter smag og ønsket konsistens.
Gå altid frem lidt ad gangen. Det er trods alt lettere at tilsætte mere, end det er at tage noget ud af mosen igen.

Tranebærsovs:

200 g sukker
250 ml vand
250 g tranebær
kanel og muskatnød
Sukker og vand koges op.
Tilsæt derefter tranebær, kanel og muskatnød.
Det hele koges i ti minutter til bærerne er sprunget.
Hæld massen over i en skål og sæt det i køleskabet i et par timer. Det gør sovsen tyk og syltetøjsagtig, hvilket også er meningen trods navnet tranebærSOVS.

Corn bread:

150 g smør
200 g sukker
3 æg
400 ml mælk
250 g mel
150 g majsmel
4½ tsk bagepulver
1 tsk salt

Smør og sukker røres sammen. Mælk og æg tilsættes og røres sammen.
Mel, majsmel, salt og bagepulver tilsættes og dejen røres sammen til en masse, der minder mere om kagedej end brøddej.
Dejen hældes i en form med bagepapir og bages i ovnen ved 200 grader i 25 minutter.

Sweet potatoes:

Rens sweet potatoes og kog dem uden salt i ca. 15 minutter. Sweet potatoes skal som regel have lidt mindre kogetid end almindelige kartofler. Men tjek dem ved at stikke i dem med en kniv. Er de bløde at stikke i, er de færdige.

Majskolber:

Rens majskolberne og kog dem i let saltet vand i 10 minutter, så majsene stadig er sprøde.

Banana cream pie:

150 g sukker
40 g hvedemel
1 tsk salt
475 ml mælk
3 æggeblommer (piskede)
30 g smør
1¼ tsk vanilje ekstrat
1 tærtebund (bagt)
4 bananer (i skiver)

I en tykbundet gryde, bland mel, sukker og salt. Tilføj mælk lidt efter lidt og opvarm ved medium varme under konstant omrøring, indtil det hele koger. Lad det koge i 2 minutter og tag gryden af varmen.

Bland en smule af den varme creme i æggeblommerne, rør rundt og hæld derefter æggeblommerne i den varme creme. Rør kraftigt i cremen i 2 minutter.
Tilsæt smør og vanilje ekstrat og rør igen.
Læg bananskiverne i den bagte tærtebund. Hæld vaniljecremen over.

Bag i 30-35 minutter ved 175 grader. Lad tærten køle af og server med flødeskum.

Kilde: TV2 NFL









Kategorier på sider:

Billig mad Delikatesser Borddækning Gryderetter Madleksikon Thanksgiving middag Chokolade Vinbutikker Fiskeopskrifter Online opskrifter Slankeopskrifter Drinks Kampagnetilbud Nem middag Julemiddag Julemiddag Scoremiddag Mad Indiske opskrifter Måltid Gode råd ved gæster til middag Italiensk middag Slanketilbud Mad og drikke Nu må chefen give en skattefri middag
 
 
 Du er her: Middag - Mad og drikke Middag - - Hvad er Middag en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.